Vi har derfor spredt os fra det elementære, som du først vil støde på - til det mere avancerede, der møder dig senere i kurset. Prøvelektionen har omtrent samme længde/omfang som 1 af kursets 17 lektioner.

Det er naturligvis vores håb, at du herefter har lyst til at prøve kræfter med det fulde kursus, som vi kalder "Fra pixel til print" - men det er helt op til dig.

Sæt dig godt til rette og start når du vil bruge min. 10 minutter ved skærmen. Du ønskes rigtig god fornøjelse !

Dårlige lysforhold (afsnit i lektion 2)

Det kan være i det smukke lys ved aftentide eller det kan være indendørs i en stor hal, hvor blitzen ikke rækker. Hvad gør man så ?

Brug stativ når lyset er svagt. Altid ! På den måde undgår du problemer med vibrationer og uskarpe billeder. Rystelserne opstår primært, når lukkertiden er tvunget til at blive lang, typisk når den kommer under 1/60 sek. ved normal/mellem zoom (længere tele-zoom kræver kortere lukkertider).

Anden rystelse kan komme fra bevægelsen, når du trykker på udløserknappen. Dette kan opstå selv om kameraet er på stativ – specielt hvis dette er spinkelt. Bruger du kameraets selvudløser, undgår du helt dette problem.

Du kan også prøve at vælge en lukkertid på 1/60 sek. og lade kameraet selv forsøge om der findes en tilstrækkelig stor blændeåbning. Er motivet langt væk, kan den automatiske afstandsindstilling (fokus) måske ikke måle rigtigt, så det kan evt. betale sig at indstille den manuelt på uendeligt (symbolet med det liggende ottetal).

Også her skal man være opmærksom på, at lysmåleren kan blive snydt af stærke lyskilder, f.x. en solnedgang eller lyset fra en lygtepæl.   

Under dårlige lysforhold kan man indstille lysfølsomheden (ISO) til en højere værdi. Her er benyttet 1600 ISO for at få torvets aftenbelysning med.

(Location: Carcassonne, La Cité )

Komposition (afsnit i lektion 5)

Et billede kan rumme og gengive balance eller ubalance, og det er helt fint - blot det er tilsigtet. I et billede i balance finder beskuerens øje en slags ro, f.eks. ved symmetriske former og store, ensfarvede områder. Det findes typisk i et landskabsfoto eller et symmetrisk portræt.

Et ubalanceret og ”uroligt” billede kan f.eks. have overvægt af aktivitet eller farve i den ene side. Der kan også være tale om en kendt horisontal (vandret) linie, der ikke fremstår horisontalt på billedet, f.eks. et foto af et hav eller fladt landskab, der ”falder” til den ene side. Det er langt sværere at tage et godt, ubalanceret billede end et godt, balanceret.

Ubalance opstår typisk når billedet har "overvægt" af tunge/mørke motiver i den ene side, eller når horisontale linier ikke fremstår horisontale. Selv en 3 graders hældning af horisonten får billedet til at vælte  eller "synke".

Location: Coullioure, France

Vælg hvad der er vigtigst (afsnit i lektion 5)

Markante, horisontale linier, f.eks. foto af en solnedgang over havet, bør ligge enten i øverste trediedel eller nederste trediedel af billedet. Placeres horisontlinien midt på billedet, ved beskueren ikke hvad han eller hun skal lægge vægt på – himmel eller hav. Fotografen skal vælge hvad der er vigtigst. På den måde får beskueren ro til at beundre og bedømme billedet.

Markante lodrette linier kan være i vejen for hovedmotivet. Vi ser det dagligt i avisen – et billede af en person, der har en lygtepæl oven på hovedet. Eller en gren der ser ud til at vokse ud af personens øre.

Tænk også på en murstensvæg med synlige fuger som baggrund for et portræt. Fugerne skal være lige både den ene og den anden vej. Hvad enten linierne er horisontale eller lodrette, er der ubalance, hvis de ikke flugter med billedets kanter.

Vælg hvad der er vigtigst!

Når onkel Jens skal fotograferes foran den lille havfrue, skal hele Jens’ og hele havfruens krop så nødvendigvis med på billedet? Nej da. Lad Jens stå i hel figur med havfruens overkrop i baggrunden. I situationen med morbror Hans foran Storebæltsbroen bliver manden ufattelig lille på billedet, hvis hele broen skal med. Lad meget hellere Hans stå i  forgrunden, i fuld figur, og tag kun det ene brotårn med. Tag evt. også et separat billede af hele broen bagefter, eventuelt med Hans hovede helt ude i siden – det koster ikke ekstra!

Når lillepigen er på karrusel tur - hvad er så vigtigst ?    se illustrationen her >>>

Et eksempel på motiv-forvirring er de ældre, klichéagtige billeder af nye bilmodeller med let påklædte blondiner på køleren. De fleste bliver vist forvirrede - for hvad skal man koncentrere sig om?

Ved at beslutte, hvad der er vigtigst, kan man gå tættere på og opnå et langt bedre billede:

Location: Coullioure, France

Zoom-faktor (afsnit i lektion 7)

Zoom-faktoren oplyses som et tal efterfulgt af et x (multiplikationstegn) f.eks. "3x" zoom. Tallet angiver forskellen mellem zoomens yderpunkter, oftest fra vidvinkel til tele. Et zoom-opbjektiv fra 30 mm til 120 mm bærer derfor betegnelsen 4x zoom. Går brændvidden imidlertid fra 20mm til 120 mm, vil zoom-faktoren være 6x.

SLR-entusiaster og proffer har ofte flere zoom-objektiver i tasken. Et af disse kan f.eks. have en brændvidde på 100 mm - 400 mm og har derfor 4x zoom, men det er fra almindelig tele til ekstrem tele.

I alle tilfælde vil en 2x zoom oftest tegne bedre end en 8x zoom – alt andet lige. Om kvaliteten eller effekten er vigtigst, er et spørgsmål om temperament.

Af de fabrikanter, der har størst erfaring i at producere gode digicam-objektiver, kan man pege på de ”gamle” kameramærker. Andre følger dog stærkt efter, bl.a. de mærker som er bedre kendt for deres video kameraer.

De mindre digicams har et fastmonteret objektiv, der ikke kan udskiftes. Her er det naturligvis vigtigt, at objektivet opfylder de behov, man måtte have for vidvinkel og tele. På sådanne kameraer findes der to slags zoom: den optiske og den digitale.

Optisk zoom er den ægte vare, hvor zoom-effekten produceres af selve objektivet. Den digitale zoom er bare et forstørret udsnit af råmaterialet og derfor af langt dårligere kvalitet. Når du bruger din zoom, så hold dig derfor indenfor den optiske zooms rækkevidde. På computeren kan du altid senere lave det udsnit eller den beskæring du ønsker, og det bliver ofte bedre end den digitale zoom.

Med zoom bestemmer du selv, hvor meget du vil have med på billedet.

Case: Solnedgang (afsnit i lektion11)

Solnedgang er et populært motiv. Foruden at være et smukt syn er solnedgangen forbundet med en særlig stemning, ofte oplevet sammen med nære venner, familie eller kæreste.

Mine første solnedgangsbilleder var fantastiske - syntes jeg selv. Flotte farver i hele det varme spekter, og spejling heraf i havet. Personer, der ikke havde været til stede ved optagelsen, havde dog ikke samme mening om resultaterne. De havde jo ikke oplevet stemningen og samværet under optagelserne.

For at få en god stemning i et solnedgangsbillede skal man tænke sig godt om. Tænk på,   hvorfor der er så smukt netop på dette sted og på denne tid. Hvis det er den øde strand, så prøv at lægge dig på maven og tag billedet fra jordhøjde med klitter i forgrunden.

Hvis det er din kærestes tilstedeværelse, der gør øjeblikket til noget specielt, så lad hende/ham posere i forgrunden i den ene side af billedet. Hvis det er tågedisen, der giver stemningen, så sæt fokus på 5 meters afstand, hvorved den nedgående sol bliver mere diffus. Hvis optagelsen foregår fra et skib, så sørg for at rælingen kommer med i billedet.

Solnedgange er altid smukke. Prøv nu selv at fange en solnedgang, der gengiver den samme stemning, som du oplevede på stedet. Brug din fantasi.

(KLIK på et billede for at se det større)

Umådelig smuk solnedgang, men der mangler lidt forgrund og baggrund i billedet. (location Montenegro)

Her kommer havnemolen til hjælp og slynger sig fra optagepunkt til horisonten. (location: Seattle)

Endnu bedre bliver det, når motiver tæt på er med i billedet.  (location: Montenegro)

Beskæring (afsnit i lektion 14)

Under tidligere lektioner om kompossition lærte du vigtigheden af at gå tæt på motivet. Dette kan gøres rent fysisk under optagelsen, eller efterfølgende ved at beskære på computeren. Da en beskæring er et udsnit af et originalfoto, vil kvaliteten/opløsningen af det færdige billede blive ringere i samme forhold som det beskæres. Det betyder, at billedet efter en beskæring består af færre pixels, og disse vil lettere blive synlige i store forstørrelser. Af denne grund bør man så vidt muligt altid fotografere i højeste opløsning.

Hvor meget man skal beskære et billede afhænger naturligvis mest af motivet. På computeren sker der imidlertid ikke noget ved at beskære kraftigt. Man kan altid lave det om igen (hvis man husker at gemme under andet navn). Prøv at beskære meget tæt på motivet, gem resultatet og skift til et andet program eller surf på internettet for at få tankerne adspredt.

Vend tilbage til det beskårede billede og prøv at beskære endnu mere. Det er ikke sikkert at hele motivet skal med for at virke interessant. Udvælg det vigtigste og skær resten væk.

Hvis du gentager denne øvelse to - tre gange står du ofte tilbage med det essentielle - med det udtryk som du har lagt specielt mærke til. Det bliver DIT billede.

Det kan være, at et højformat billede ville præsentere sig bedre som et kvadratisk. Skær i top og/eller bund, og se hvad det gør ved billedet.

Ovenstående billede blev til to interessante fotos:       

Test Spørgsmål (Klik Ja eller Nej):  EKSEMPEL FRA PRØVELEKTION

 Vis SVAR       

Test Svar:          EKSEMPEL FRA PRØVELEKTION

 videre